Søndag 3/2 2008
Torsdag 13/3 2008
SENTENCIAAAAAAAAA!!!!!!!!
Vi kommer hjem - lander i Aalbog Lufthavn fredag den 14/3 kl. 17.50

😀😀😀😀😀😀😀😀😀
Lørdag 8/3 2008

Esteban giver Caroline blomster og erklærer hende sin uforbeholdne kærlighed - der er ikke et øje tørt.

Det er kvindedag idag - så blomster, kys og kram til alle de dejlige kvinder vi kender og håber vi snart ser jer igen!

Fredag 7/3 2008
Så blev det sørme fredag igen - som tiden dog flyver.

Alle familier gik på Archie´s Pizza - et herligt sted hvor børnene selv laver deres pizza.
Man bliver udstyret med kokketøj og får udleveret en klat dej og en forfærdelig masse mel og så går det løs.

Torsdag 6/3 2008

To nye hyggeonkler - selvom de kommer fra Italien og vi ikke forstår en s... af hvad de siger er de bare for sjove!

Det er Estebans og Fredeicio´s fædre.

De fortæller historier så stuepigerne rødmer

Onsdag 5/3 2008

Estebans mor - Helena - har fået adgang til det allerhelligste - Blancha´s køkken regioner.

Uhhhm - hun laver italiensk mad til os - Parmigiana - det er aubergine, tomatsauce og ost som i en slags lasagne - det smager bare super!

Tirsdag 4/3 2008
Esteban og Caroline leder efter spøgelser

Det er over sengetid men vi kan jo sove længe igen i morgen!

 

Mandag 3/3 2008

Efter en varm tur i parken er det dejligt med en is-mand!

Italienerne har også købt is til aften og det er kun mandag- pyh det bliver en kold tyrker at komme hjem til "slik-lørdag"!

Søndag 2/3 2008
Det er sommer det er sol og det er søndag..............
Lørdag 1/3 2008

Vi er på Pizzeria med 2 italienske familier og vores uundværlige Jeaneth.

Fredericio og Caroline får lov at se hvordan en pizza bliver til.

Fredag 29/2 2008
Endelig fredag - efter en hård uge er det dejligt med weekend :o)

Der er Happy Hour i Bogota!
Torsdag 28/2 2008

Rygtet siger at når familierne kriser så inviteres man på gården - Helenas hjem i bjergene - vi blev inviteret idag!

Det var en smuk køretur op i bjergene og vi stoppede i en lille landsby La Carela og tog billeder.

Helena er norsk gift så hjemmet var en stor bjælkehytte og ved siden af lå det fineste legehus med alt i miniature - så den lille husmor flyttede straks ind og alle blev bænket ved de små borde og skulle have kaffe.

Til information er Helena den ansvarlige leder for AC´s kontor i Bogota - Jan Petter som hun er gift med ejer Las Palmas (pensionatet vi bor på) og Jan Erik (en af deres sønner) ejer Hansa Tours som kører os rundt til de forskellige arrangementer vi deltager i.

JEP - en stor familie business.

Onsdag 27/2 2008
Caroline og jeg skal over og svømme - i "vores" svømmehal skal man bruge badehat.

Vi fandt et par stykker hos den nærmeste købmand - 60´er stil med store lyserøde prikker - godt der ikke er nogen vi kender i den svømmehal.

Vi skal skåne jer for et billede!
Tirsdag 26/2 2008
Morgenstund har guld i mund!

Caroline mangler strømper og bette nus er vokset ud af sine natdragter så pigerne skal shoppe og far skal arbejde!
Mandag 25/2 2008

Savner jer!

Chris & Andreas forlod Las Palmas klokken 05.00 i morges - vi var ikke stået op så de ringede inden de gik ombord i flyveren for at sige farvel til deres yndlings plageånd!

Vejret er blevet bedre vi har igen solskin - det hjælper gevaldigt på humøret at vi kan komme ud.

Søndag 24/2 2008

Vi var inviteret til et et møde på Orientamé - en hjælpe organisation der blandt mange andre gode projekter har udarbejdet et program for de gravide mødre der har taget den svære beslutning at bortadoptere deres kommende barn.

Vi var 35 mennesker samlet denne søndag formiddag (inkl. en tolk til os) - Martha der leder programmet giver os navne skilte og fortæller lidt om mødet - vi skal hver især præsentere os, man må græde man må le, ingen fordomme og ingen pegen fingre man har ret til at sige fra hvis man får spørgsmål man ikke har lyst til at svare på.

Herefter bliver vi indelt i 3 grupper - 1. gruppe er mødre der for flere år siden har bortadopteret et barn, 2. gruppe er de unge mødre der er gravide og 3. gruppe er adoptanterne (Familien Christensen og os) - vi får 1/2 time til at forberede nogle spørgsmål til hinanden.

Stemningen er lidt trykket i starten - men hurtigt kommer der gang i dialogen og alle grupper spørger / svarer beredvilligt på alle spørgsmål.

En meget bevægende dag!


Lørdag 23/2 2008

Det er lørdag - det er super solskin - en tur down town Bogota - et par dejlige hilsner hjemmefra (TAK!)

Og humøret er igen i top!

 

Torsdag 21/2 2008
😥 Humøret er absolut på nulpunktet - har lige fået besked på at vores sag er trukket ud af ret 22, da der ikke er sket en hujende fis i de næsten 3 uger den har ligget der - og vi troede Sentenciaen var lige om hjørnet!!

Vi er nu flyttet til ret 2 (som først åbner igen på torsdag) - så vi napper mindst 14 dage mere.

Det skal vi lige sove på.
Onsdag 20/2 2008
Vi besøgte efterfølgende et stort hus som bliver drevet af en præst (en kristen en af slagsen - vi hørte i krogene at den kristne kirke er bedre til at hjælpe de fattige end den katolske kirke er - Pave fik du den?)

I dette hus kunne børnene fra kvarteret komme efter skole og få et måltid mad og lave forskellige aktiviteter - musik, tegne etc.

I huset var der et bageri, hvor AC har et projekt kørende for de unge mødre - de kan 2 gange om ugen komme og lære at bage og lære lidt om ernæring og køkken hygiejne.
Onsdag den 20/2 2008

Familien Christensen og vi var blevet inviteret ud til et af de fattige kvarterer - vi fik besked på at købe slik, kager, brød og mælk.

Så vi tømte en lille bager butik på vejen og ikke langt fra Disney Butikken og vores "tutte-nut" tilværelse eksisterer den barske hverdag.

Da det er for farligt at bevæge sig rundt i den slags kvarterer skulle vi mødes med Esperanza der ville vise vej. Hun har viet sit liv til at hjælpe - mest enlige mødre - i kvarteret og i stueetagen i huset hvor hun bor med mand og 4 børn mødtes vi med ca. 40 børn og deres mødre.

Med i bussen der kørte os havde vi også gaver som AC (organisationen der formidler vores børn) havde indsamlet / fået fra forskellige virksomheder

Der var en pose med legetøj bl.a.mobiltelefoner og legetøjsbiler, der var tøj og også en pose med gummistøvler som jeg syntes var en total mærkelig ting at give - indtil jeg så hvilket pløre der var i gaderne.

Vi kan ikke redde verden men håber vi gjorde bare en lille forskel den onsdag formiddag.





 

Tirsdag 19/2 2008

Vi fandt La Maison - pensionatet vi boede på sidst vi var her.

Huset er til salg - er der nogen der er med på noget time share?

Mandag 18/2 2008
Der er dømt havehygge om formiddagen og om eftermiddagen er der regnvejr og indendørs hygge, som består af film, chokolade og chips.

Det bliver altså ikke til den store slankekur denne gang!
Søndag 17/2 2008
Vi tog en taxa til markedet i Santa Barbara - et rigtig hyggeligt marked hvor vi var heldige at få et par poser med hjem.
Lørdag 16/2 2008

Vi tager på Jenos Pizza for at få frokost - som meget andet her i Bogota et meget amerikansk koncept - men børnene inkl. Andreas og Chris hygger sig i det tilhørende legeland.

Lørdag 16/2 2008
Det plask regner udenfor - Victor, Alexander og Caroline fordriver tiden med at se Busters Verden.
Fredag 15/2 2008

Indgangen til kirken på toppen af bjerget - et sted i kirken var der en væg med mindeplader/inskriptioner her kunne man skrive hvis man havde oplevet et mirakel - her kan vi jo passende hænge et par stykker....

Fredag 15/2 2008

Den flotteste udsigt over Bogota får man fra toppen af bjerget Monserrate - man kommer derop med kabelbane.
Monserrate ligger i 3200 meters højde - så os med dårlig kondition hev lidt efter vejret.
I løbet af eftermiddagen blev det lidt overskyet - den enste solstråle faldt på præsident paladset - han må have en særlig forbindelse.
På toppen ligger et gammelt nonnekloster, en kirke og øverst oppe souvenirboder.
Jeg var i kirken og tændte lys for alle - så intet (herunder tandbylder, pest og kolera) kan ramme jer i nærmeste fremtid.

Torsdag 14/2 2008

Caroline i nationaldragten for det område vi bor i - området hedder Cundinamarca.

I nærheden af Las Palmas ligger der et lækkert nyt fittness center med pool - så Caroline og jeg skal over og svømme.

PS: vi har fået retsnummer 22 - så vi håber at det er "Speedy Gonzales" der bestyrer den

Onsdag 13/2 2008
For lækker til det her sted 😎
Onsdag 13/2 2008
Hvad laver man på en slatten onsdag - man går selvfølgelig i Disney Salonen og får manicure, sat hår og lagt make-up
Tirsdag 12/2 2008

På vej ind på FANA for en rundtur og for at høre Cathrine´s historie.

Det er så vemodigt - vi MÅ bare tilbage igen - vi glæder os allerede til genbesøgsrejsen sammen med holdet fra 2002 og 2003 - Er i klar?

Mandag 11/2 2008
Posedamen slår til! - har lige lokket et par nye sko ud af far med efterfølgende frokost på McDonald.

Familien Christensen fra Viborg er flyttet ind på Las Palmas - de har Alexander på 12 Victor på 10 og skal ud for at hente lille Mikkel på 2 1/2

Dejligt med et par nye legekammerater til Caroline.
Søndag 10/2 2008
Lørdag 9/2 2008
ØV - farvel til Max Emil - God tur hjem😥
Lørdag 9/2 2008
Huurrrraaaa - Steffen bliver vækket med morgensang, flag og pakker.

Familien Jensen og Familien Hansen har hentet frisk morgenbrød fra Pamona.

Pamona er det lokale supermarked - hvor de de daglige fornødenheder hentes - og man glemmer gerne en ting eller to - så kan man jo gå igen.

Ja - tiden skal gå med noget og det kan være dagens højdepunkt at komme i Pamona.

Fredag 8/2 2008

PS: der er billeder i fotoalbummet - dobbeltklik på et billede for en guided tour🙂

Torsdag 6/2 2008
Grillstemning i haven - hvordan er vejret hjemme i DK
Torsdag 6/2 2008

Endnu en dejlig sommerdag - Blancha er vores madmor og har lovet Barberque i haven - det ser lidt røget ud men hun har helt styr på kullene.

Der er salsamusik på radionen og øl på husets regning - Herligt!

Torsdag 6/2 2008

En stolt storebror og en stolt storesøster - Max Emil med David og Caroline med Cathrine

Onsdag 5/2 2008

De sidste 2 danske familier har fået Sentencia og vi får traditionen tro champagne og kæmpe lagkage.

Sentencia betyder at barnet nu også efter den Colombianske lov er lovformeligt adopteret til DK - og efter et besøg på det danske konsulat efter et pas til det nye familiemedlem samt endnu et besøg hos Notaren for endnu flere underskrifter kan man begynde at arrangere sin hjemrejse.

Men det betyder deværre at Max Emil rejser lørdag og lille Mattheu søndag.

Vi er dog fortrøsningsfulde der kommer en ny dansk familie på søndag - de skal adoptere deres 3. søn - en dreng på 2 år - så er der igen nogle for Caroline og os at tale med.

Ellers er vi omgivet af italienske familer der alle har har fået drenge i 3-4 års alderen.

Tirsdag 5/2 2008
2 danske ungersvende / legeonkler Andreas og Chris er flyttet ind på Las Palmas - Caroline og Max Emil viger ikke fra deres side.

Andreas er i Bogota for at finde sine rødder - har allieret sig med Paula (hun har været tolk i udsendelsen Sporløs) og hun vil hjælpe Andreas med at finde sin mor.

Vi følger spændt med på sidelinien - og håber at Andreas finder det han søger.


Mandag 4/2 2008
Der er super duper godt vejr idag - så vi fylder "Pølen"med vand og bader.

Spiser is og vandmelon og leger sommer - Herligt!
Søndag 3/2 2008

Her har I så familien Danmark - vandkæmmet og klar til at gå på restaurant - vi skal ud og spise med 2 x familien Hansen.
Alt mad er mere eller mindre kogt her på Las Palmas - det smager dejligt men selv jeg glæder mig til et stykke rødt kød at gumle på.
Det er desværre Stines sidste dag - familien Hansen rejser hjem til Års imorgen - men Max Emil er her lidt endnu så der er stadig underholdning.

Lørdag 2/2 2008

Idag besøgte vi en engelsk country club - den ligger lidt uden for Bogota.

Det var dejligt at komme væk fra "smoggen" og dermed kunne trække vejret ordentligt.

Der var pool, squash baner, tennis baner og en fed legeplads.

En rigitg god dag!

Lørdag 2/2 2008
Lørdag 2/2 2008
Så er der dømt lørdag aften - Der er Lucky Luke på skærmen og masser af popcorn og slik at skylle ned med.
Der er biograf på Max Emils værelse og det nyder Stine og Caroline.
Fredag 1/2 2008

Idag har jeg "fødselsdag" - bliver 1/2 år og har i den anledning været i bad og har bunker af selvtillid, charme og lækkert hår.
Jeg har givet is og kager til alle på Las Palmas.

Torsdag 31/1 2008
Legepladsen på Las Palmas - her er hyggeligt og det er dejligt med nogle legekammerater.
På billedet gynger Caroline sammen med Stine og Mattheus.

Vi har idag været hos Notar og fået notificeret vores dokumenter - dejligt så er sagen igang.
 
Onsdag 30/1 2008

Uhhmmm - det er dejligt med et kram!

Onsdag 30/1 2008

Pyyh - det kan i da ikke mene! jeg vænner mig vel til hende hen ad vejen🤔

Tirdag 29/1 2008
Den første morgenstund - Cathrine er så småt ved at vænne sig til os og har sovet fint.

Cathrine spiser godt og sover godt - dejligt med en nem lille pige.

Vores store pige er også faldet godt til i Bogota - nyder at have far og mor 100% på banen.

Vi bliver forkælet på pensionatet så vi kan ikke lave andet end at nyde vores piger.
Mandag 28/1 2008

Verdens bedste storesøster - Caroline er meget glad for Cathrine vil gerne være med til at give flaske, bade og skifte ble (bare den ikke er for fyldt🤒).
og når det bliver for kedeligt laver vi noget kun for de store børn - så det ikke går op i baby pludder det hele.




Mandag 28/1 2008
I stiveste puds og bare så klar til at hente lillesøster
Lørdag 26/1 2008
Paris - Bogota - Cathrine here we come!
Lørdag 26/1 2008

Efter en meget kort nat i København - står vi igen I kastrup kl. meget tidligt og skal videre til Paris

Fredag 25/1 2008
Farvel kære besser, moster og fætter Lars - vi ses forhåbentlig snart igen!
Torsdag 17/1 2008

Efter 4 år, 3 måneder og 14 dage har vi endelig fået en lillesøster - lillesøster skal hedde Cathrine og er født den 1/8 2007.

Forberedelserne skal gå hurtigt da vi allerede skal rejse næste fredag og Caroline er god til at hjælpe.